Menu
P

Ludomani

Der kan ligge to forskellige motivationer bag ludomani.

For det første drømmen og fantasierne om den store gevinst, som med et slag skal ændre ens liv, så man kan realisere sine drømme, eller måske blive reddet ud af gæld og en økonomisk klemme, som man sidder i.

Den anden type motivation er, selve spilleoplevelsen, hvor man oplever suset af adrenalinen og andre stoffer, der udløses i kroppen og giver én en intens spænding og følelse af vellyst.

Men efter dette kick må ludomanen vende tilbage til virkeligheden, der ofte bliver gradvis værre på grund af de tab, der følger med, ikke mindst økonomien. Mange er kommet i håbløs gæld gennem deres ludomani. Og så er der tabet af alt det, der forsømmes også socialt.

Som ludoman er man ofte socialt isoleret i sin egen verden og ofte ensom. På grund af det uudholdelige i konfrontationen med virkeligheden længes ludomanen tilbage til spændingen og rusen i spillet, og den onde cirkel fortsætter. Ludomani er netop kendetegnet ved, at den griber et menneske, så vedkommende ikke længere har kontrol over sig selv og sit eget liv. Så vil du ud af det ?

  

Tlf. 616 515 59, eller e-mail: jette@grooss.net

Psykolog Jette Grooss, Sindal